Skip to main content Skip to footer

Til artister

PLAN FOR DAGEN

Lydtekniker: 16.00

Lydtekniker assistent 16.30ca

-------------------------------------------

Lydprøver

Hoved Artist 16.30 - 18.00

Support 18.00 - 18.30

-------------------------------------------

Mad fra kl 18.00

-------------------------------------------

Koncert

Kl.19.30-21.00

-------------------------------------------

 

Mad: Vi bestiller pizza, og der er mulighed for både vegetarisk og med kød. Desværre kan vi ikke tage hensyn til andre allergier.

 

Drikke: Vi har en alkoholfri bar, og der vil være et par drikkevarer til de optrædende i løbet af eftermiddagen og aften.

 

Transport: Dækkes desværre ikke af Ud Af Boxen og skal betales af jer selv.

 

Gæsteliste: unge under 25 år kommer gratis ind og 50 kr. for voksne over 25 år. Vi har desværre ikke gæsteliste eller fribilletter.

 

Parkering: Vi har tre parkeringspladser foran huset. Ved siden af huset er der dog en stor parkeringsplads, hvor parkeringen er fri i tre timer og efter kl.19.00.

 

Lys: Vi har scenebelysning, og vores frivillige er i gang med at lære at betjene lysene, det kan ikke forventes, at vi kan tilbyde et fuldt lysshow med bevægeligt lys.

Backdrop og Banner: Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med at hænge medbragte rekvisitter op. Men I er velkommen til selv at gøre det. 

 

Foto/video: Vores frivillige tager billeder og video af koncerten som I gerne må få, og bruge som I vil. Dog kan der gå op til 14. dage før I vil modtage billederne. 

Udbetaling af honorar: Vi udbetaler via Virk.dk, som kommunen bruger, og der kan gå op til en måned, før jeres honorar kommer ind på kontoen. Husk at skrive jeres bandnavn, så vi ved, hvilket band I repræsenterer. Kontaktpersonen skal i fakturaen anføre enten CPR. nr. eller hvis bandet har et CVR. nr. 
Att. Line Dohn, Ringsted Kulturhus. 

KODA: Vi betaler Koda, så I kan tilmelde jeres koncert via Koda. Læs mere om Koda på deres hjemmeside.

PR og Kommunikation: Vi modtager gerne pressekit til at reklamere for jer på digitale platforme og dette må gerne vedlægges i forbindelse med udformning af kontrakt, og senest 1. mdr. før koncerten. Line Dohn - kommunikations- og kulturmedarbejder i Ringsted Kulturhus står for udformning at PR-materiale og lægger det op på vores facebookside, instagram og hjemmeside. Dernæst udsendes PR til lokale medier i området og der udformes plakater til ophængning. 

Da vi kan opleve, at der opstår sammenligninger mellem os og spillesteder, vil vi gerne kort forklare, hvad Ud Af Boxen er:
Vi er et koncertprojekt gennem Ringsted Musik- og Kulturskole og Ringsted Kulturhus, og det kan ikke forventes, at vi har de samme ressourcer som traditionelle spillesteder. Vi samarbejder med skolerne i Ringsted for at skabe en koncertkultur for de unge. Derfor kan vi ikke love et stort publikum, så hvis I kender nogen i området, må I meget gerne invitere dem. 
Vi gør vores bedste for at tiltrække publikum til koncerterne og håber på at indgå samarbejdsaftaler ved hver koncert.

Baggear i Huset

Trommer (BD, SN, 3x tammer) Yamaha Stage Costum Birch

Hihat og ride Paiste 201

1 Crash Zildjian 16"

1 Elklaver Roland RD-700

2 Guitarcombos Boss Katana-100

1 Basforstærker TC Electronic rh450

1 Baskabinet SWR Son of Bertha

Der udover har vi mikrofoner og stativer.

 

Det er et lille, men værdifuldt projekt, vi har gang i, og ingen af os arbejder fuldtid og alle dem der sørger for at opstille til koncerterne er et frivilligteam som består af en masse unge mennesker i alderen 15-25. Vi gør vores bedste, og hvis I har spørgsmål, og vi ikke svarer på mailen, er I altid velkomne til at skrive sms eller ringe til mig, Sara, på 24 61 51 59

Vi glæder os utrolig meget til at høre og se jer og få en hyggelig aften sammen.

De bedste hilsner,

Sara, Line og Team UAB